ATTRAKTIVE UDDANNELSER, PROFESSIONSFAGLIGE STOLTHED OG ET STØRRE OG STÆRKERE FÆLLESSKAB
Anbefalinger til styrkelse af professionsuddannelsesområdet (Foråret 2024)
I en tid hvor, vi på den ene side har oplevet et fald på ca. 21% (2015-23) i ansøgninger til professionsuddannelserne og en ungdomsgeneration som føler sig i mistrivsel, og på den anden side en demografisk udvikling som peger på behovet for flere professionsfaglige i Danmark de næste mange år frem. Er der brug for handling og initiativer som kan styrke og fremtidssikre professionsuddannelsesområdet
Organisation for Professionshøjskolestuderende (OPS) peger på, at der i høj grad er brug for politisk handling i den kommende tid, for at imødekomme de udfordringer som professionsområdet står overfor.
Med nærværende udspil ”Anbefalinger til styrkelse af professionsuddannelsesområdet” præsentere OPS forskellige initiativer og udviklingsområder der kan imødekomme flere af de udfordringer som er på området samt forbygge og udvikle sektoren fremadrettet til gavn for Danmark.
For at flere vælger professionsuddannelserne kræves det, at der løbende arbejdes for, at de studerende som vælger professionsuddannelserne, oplever et stærkt socialt og højt fagligt miljø igennem hele deres uddannelse på institutionerne og i praktikken, samt at de har adgang til udvikling- og videreuddannelse indenfor deres profession.
Vi håber med dette udspil at sætte en udvikling i gang på professionsuddannelsesområdet. Vi tror på, at ved at samle aktørende på området til en inkluderende og konstruktiv proces kan styrke og fremtidssikre professionsuddannelserne.
#1 Underviser med praksiserfaringer: God professionsfaglig undervisning kræver at underviserne ikke kun har en teoretisk viden, men også har forståelse for og erfaring med professionen på et praktisk niveau. OPS hører løbende om kvaliteten af undervisere som forstår kompleksiteten og de misforhold der kan være mellem professionens idealer og teoretiske logikker overfor virkelighedens kompleksitet, forskellige rammer, ønsker og kompromiser. OPS anbefaler at løfte andelen af undervisere med praksis erfaringer og styrke uddannelsesinstitutionernes motivation til at prioritere og løfte undervisere med professionsfaglige praksiserfaringer til fremragende undervisere på professionshøjskolerne.
#2 Større vekselvirkning mellem teori/praksis i løbet af uddannelse: Der er mange studerende som ikke oplever sammenhæng mellem undervisning og praktik, hvilket begrænser deres faglige udbytte. Det er særligt oplevelsen af, at undervisningen er virkelighedsfjern, der hindrer de studerende i at trække på viden fra undervisning under deres praktik. OPS anbefaler, at der skabes en større vekselvirkning mellem undervisning og praktik, ved at have hyppige skift mellem teori og praksis gennem hele uddannelsen som bl.a. ses i den nye læreruddannelse. Det vil derfor være oplagt at undersøge, hvilken uddannelser på det professionsfaglige område, som styrkes via hyppige teori- og praksisskift. Det kan fx være gennem case-baseret undervisning, udøve praksis både på uddannelsesstedet og ude på et praktiksted.
#3 Bedre professionsfaglige karriereveje ved etablering af professionskandidatuddannelser: Behovet for at styrke tiltrækning af studerende til de danske professionsfag er stor. I EVA rapporten ”Valg og fravalg af velfærdsuddannelserne” (EVA, 2022) peges der bl.a. på at karrieremulighederne som færdiguddannet, inden for de velfærdsrettede professioner, ikke er gode nok og dermed fravælger mulige studerende disse uddannelser. OPS anbefaler, at der arbejdes hen imod etablering af professionskandidater, hvor man med udgangspunkt i specifikke professionsfagligheder kan dygtiggøre sig yderligere og styrke det professionsfaglige område. Det forventes at dette tiltag vil kunne støtte op om og afhjælpe nogle af de udfordringer, der er i forhold til rekruttering og fastholdelse på professionsområdet. Yderemere vil det kunne styrke karrieremulighederne indenfor sektoren
#4 Bedre prøve- og eksamensformer på professionshøjskoler via et større fokus på praksiskompetencer: Prøve- og eksamensformer på professionsuddannelserne opleves overordnet som mangelfulde i forhold til at undersøge den studerendes professionsfaglige praksiskompetencer. Når det kommer til at være en kompetent lærer, pædagog, sygeplejere, psykomotorik terapeut eller socialrådgiver er det ikke nok at kunne sætte sig ind i og skrive om teoretiske idealer. Den gode professionsfaglige studerende formår også at kunne navigere imellem teorierne og anvende dem i komplekse praksissituationer. OPS anbefaler at styrke professionsuddannelserne ved, at udvikle nye eksamen- og prøveformer med fokus på undersøgelsen af de studerendes professionspraksisfaglighed, og som i højre grad bygger på autentiske cases og reelle praksissituationer.
#5 Buddyordning som katalysator for social og faglig trivsel blandt studerende: Studiepres og tidsmangel er to velkendte faktorer for studerende, og de oplever det ofte som en nær umulig opgave at prioritere tiden på en måde, der fremmer egen studietrivsel. Dette kan fører til demotiverede studerende, mistrivsel og frafald, særligt i begyndelsen af et studie, jf. EVA rapport 2023. Uddannelse og Forskningsministeriets studieundersøgelser har over den seneste årrække vist en dalende trivselskurve, hvorfor trivselsfremmende tiltag er nødvendige. OPS anbefaler at der igangsættes et forsøg med Buddyordning mellem ældre og nye studerende fra samme uddannelsesretninger. En buddyordning kan understøtte og hjælpe nye studerende ind i de sociale og faglige fællesskaber, ved at agere rollemodel og sparringspartner. En sådan ordning vil kunne skabe tryghed og styrke relationerne på landets professionshøjskoler og derigennem mindske trivselsudfordringerne.
#6 Neutral mentor i praktikperioden: Praktikperioden er til for at den studerende kan udvikle kompetencer og færdigheder indenfor eget fagområde, ved at prøve sig selv af ude i en virksomhed, institution eller organisation og nysgerrigt undersøge et afgrænset emne, med henblik på at blive klogere på, hvilke teorier og metoder den studerende kan anvende i arbejdet med det udvalgte emne. En rapport om praktik af EVA fra 2023 peger bl.a. på at kritisk refleksion over egen og andres praksis bidrager til den studerendes læring og faglige udbytte, ved fx at vejleder eller kollegaer stiller spørgsmål om praksis. Mange studerende på professionshøjskolerne oplever sig begrænset i en åben og reflekterede relation med vejlederen, idet vejleder enten er tilknyttet uddannelsesinstitutionen eller praktikstedet, og derved ikke er upartisk i den faglige sparring. Dette kan gøre at den studerende ikke stiller de kritiske spørgsmål i frygt for konsekvenser, der synes diffuse. OPS anbefaler, at den studerende tildeles en neutral mentor i forbindelse med praktikperioden. Dvs. en person med relevant faglighed og kendskab til læringsmål for uddannelsen, men uden tilknytning til uddannelsesinstitutionen eller praktikstedet. Dette vil give den studerende og mentoren mere albuerum til at behandle kritiske spørgsmål som fx kan være følsomme for uddannelsesinstitutionen og/eller praktikstedet.
#7 Praktikeftersyn på uddannelserne: For mange studerende oplever ikke at få fuldt udbytte af praktikperioderne pga. 1) travlhed der giver svære vilkår for læring, 2) praktikkens organisering og rammer samt 3) manglende sammenhæng mellem undervisning og praksis, jf. EVA rapport om praktik fra 2023. Dette er et stort problem idet praktikken spiller en altafgørende rolle i professionsuddannelserne og den faglige dannelse de studerende skal gennemgå. OPS anbefaler, at praktikforløb på professionsuddannelserne skal undergå et 360* eftersyn for at sikre at rammer og indhold fremmer den studerndes læring og understøtter de mål, kompetencer og færdigheder, den studerende skal opnå efter endt praktik. Et 360* eftersyn vil ligeledes åbne op for en mulighed for at skabe nye rammer og arbejdsgange mellem den studerende, praktiksted og uddannelsesinstitution.
#8 Fjernelse af deltagerbetaling på merituddannelserne: Behovet for rekruttering og fastholdelse af studerende indenfor velfærdsområderne er stort og voksende. Det er derfor en styrke at der findes forskellige måder at uddanne sig til bl.a. lærer og pædagog heriblandt meritvejen. Merituddannelserne anvendes bl.a. af voksne der foretager et fagligt sporskifte og studerende med familier. For disse, spiller elementer som fleksibilitet og økonomi ind i beslutningen om valg og fravalg af uddannelse. Med en pris på godt 80.000 kr. (Information, 4 okt. 2023) for en meritlæreruddannelse, anses deltagerbetaling som en afgørende faktor for at kandidater vælger merituddannelserne fra. OPS anbefaler, at deltagerbetaling på merituddannelserne fjernes helt. Dette i lyset af det store behov samfundet har for medarbejdere til velfærdsområdet og at fjernelsen af deltagerbetaling til fx meritlærer og meritpædagog kan effektueres for ca. 45 millioner kr. (A4medier, 10. jan. 2024). Ved at sikre den studerende et bedre økonomisk fundament før og under merituddannelsesforløbet kan rekruttering og fastholdelse af studerende styrkes.
#9 Styrkelse af grundtilskud til professionshøjskolerne: De kommende år vil studerende på professionshøjskolerne opleve at der vil være færre medstuderende på deres uddannelsesinstitutioner. Det skyldes først og fremmest de kommende små årgange som skal i gang med en videregående uddannelse de kommende år. Allerede nu oplever vi at professionshøjskolerne årligt skal justere og spare på deres budgetter pga. tab af taxametertilskud. OPS anbefaler en ændring i taxametersystemet til fordel for et større grundtilskud. Dette mener OPS kan skabe større incitament til langsigtet kvalitetsforbedringer og en større modstandsdygtighed hos institutionerne overfor bl.a. små årgange.